henning kock
telefon 8654 2959
aarhusvej 111
8300 odder

www.henning-kock.dk
henningkmusic@hotmail.com
Henning Kock . . . hyggelig musik til familiefesten
1) Festen får et velgennemtænkt og roligt præg, når gæsterne mødes af hyggelig klavermusik allerede når de ankommer og står med velkomstdrinken i hånden, i stedet for at se en musiker, der løber ud og ind imellem dem og skramler med nodekufferter og musikinstrumenter der skal ind fra bilen.

Nogle gange kan man også opleve at der bliver sagt: "Alle gæster er kommet og har drukket deres velkomstdrink, så vi går til bords 15 minutter før" (eller 10 minutter eller endog 18 minutter før) Hvis dette tidspunkt så er tidligere end det, musikeren er bestilt til, sidder gæsterne ved bordet og kigger på en musiker der stille instrument op og skramler med ledninger, i stedet for at glæde sig og dæmpet musik
.

Nogle gange under velkomstdrinken kommer der også en eller flere gæster hen til musikeren og skal have spillet en melodi på klaveret, eller skal hviske til musikeren om nogle ”hemmelige” sjove ting der skal underholdes med under spisningen, hvortil musikeren skal medvirke.
Derfor skal musikeren være helt færdig med al opstilling, og sidde på sin pind og spille, det tidspunkt, som gæsterne er inviteret til.

2) Ved bryllupper, guld-, sølv- m.fl. starter spisningen med at værtsparret siger til gæsterne, at de må gerne gå til bords og finde deres plads. Imens spiller musikeren en Indgangsmarsch. Brudeparret venter udenfor lokalet imens. Når alle gæster står ved deres plads slår musikeren over i Bryllupsmarschen, og brudeparret kommer ind og går hen til deres plads. En dejlig og festlig start på spisningen.
Og en helt anden ting: Specielt ved bryllupper (hvor der jo er 2 familier med til festen) er der ofte dobbelt antal af taler, dobbelt antal af sange, dobbelt antal af sketch og andre sjove indslag, så her er det em god idé med en toastmaster, der styrer, at indslagene kommer hurtigt efter hinanden uden lange pauser, hvor alle sidder og venter i tomgang..............
Kaffebord, strække ben og brudevals skulle jo gerne foregå før klokken 24.00, siger traditionen.

3) Når man vil sige noget under spisningen husk da altid at slå på et tomt glas med en kniv eller gaffel (hold på glassets bund), så tier alle gæsterne stille og lytter. Hvis man derimod begynder at sige noget i munden på alle de snakkende gæster, er der ingen der hører efter. Det er også bedst at stå op, så alle gæster kan se, at der er en der skal til at tale, og hvem det er.

4) Hvis der skal synges nogle ukendte eller meget svære omdelte festsange, eller der måske er lavet et sanghæfte, er det en god idé at sende materialet vedlagt node, kassettebånd eller CD til musikeren mindst en uge før festen, så han kan nå at øve på det. Eller måske fremskaffe noder eller plader. Når gæsterne har medbragt sange, der deles ud under spisningen, er det en god idé at give musikeren et eksemplar af arket som den allerførste. Så kan han (imens sangen deles rundt) finde noden frem, skrive toneart m.m. på sangen, se om versefødderne passer til melodien eller der skal ændres noget ved melodien for at få det til at passe.

Man oplever nogen gange, at alle gæster får sangen først og er klar til at synge, og så siges der: "Værsgo musiker, nu må du begynde". "Hov", er der nogen der siger, "Musikeren har ikke fået sangen". Nu følger så en spændende og morsom oplevelse, hvor alle i salen sidder som på nåle og kigger på musikeren, mens han først kæmper med at få den hårdt sammenrullede sang fri af et par omgange selvklæbende tape, for derefter på 3 sekunder at skulle kigge sangen igennem og lynhurtigt finde noderne frem af taskerne og gøre klar til at spille .... Måske står der heller ikke på papiret hvilken melodi, den skal synges på .... Måske er den trykt med mikroskopisk små bogstaver på mørkerødt papir (ekstra meget hyggeligt i dæmpet stearinlys !) ...............Nogle gange er sangen skrevet i spiralform, så man forventer at musikeren har 4 hænder, og drejer sangen rundt med sine 2 hænder mens han spiller på klaveret med andre 2 hænder ! ? ! ? .... Og nogle gange er det en totalt ukendt melodi, som ingen i salen kender .... måske ikke engang den gæst, der kom med sangen .... Derfor vælg altid nogle melodier, som de fleste kender. Start Ihvertfald med de mest kendte sange først på aftenen, og gem de sværere til senere hen. Ikke det omvendte.

Musikeren skal også have et eksemplar af velkomstsangen og velbekommesangen. Selvom det er en melodi alle kender i forvejen, er der jo forskel på hvor mange vers, der skal synges, og om man har skrevet sangen på omvædet eller selve verset.

5) Når selskabet har fået dessert og alle taler er holdt, alle underholdnende indslag har fundet sted, og alle sange er sunget, er værtsparret nogen gange bange for at bryde den hyggelige stemning og snak ved bordene ved at sige velbekomme og annoncere velbekommesangen .... Det skal man ikke være bange for. Det er godt for gæsterne at få strakt sine ben efter at have siddet stille i alle de timer, og den hyggelige snak fortsætter garanteret ved kaffebordet, hvor der nu pludselig også er nye gæster at snakke med.

Når gæsterne har spist i 4 eller 4.5 time, må der nemlig gerne ske noget andet.
Det vil sige ved en aftenfest er det en god idé at der bliver sagt velbekomme og man går fra bordet og ud at strække ben
så bordene kan blive ryddet af, eventuelt stillet om, og der kan blive dækket op til kaffen.

Imens denne oprydning finder sted plejer musikeren at få noget at spise ude i køkkenet. Når der så er dækket op til kaffe, kan musikeren fortsætte med at spille hyggemusik, og måske skal der sluttes af med at alle synger "Skuld Gammel Venskab"

6) fortsættes når der har været nye sjove oplevelser :-) ..........
Gode råd til festen :-)